Hvor stor en affugter skal du bruge? Sådan dimensionerer du

Alle affugtere angives med en kapacitet i liter pr. døgn. Tallet gælder ved en bestemt kombination af temperatur og luftfugtighed, og det er dér, de fleste sammenligninger går galt. Dantherm opgiver typisk kapaciteten både ved 30 °C og 80 % RH og ved 20 °C og 60 % RH. Forskellen er stor: AD 955 fjerner 53 liter pr. døgn ved 30 °C/80 %, men 22,5 liter ved 20 °C/60 %.

Årsagen er fysik. Varm luft kan bære langt mere vanddamp end kold luft, så ved høj temperatur og høj fugt er der ganske enkelt mere vand at hente i hver kubikmeter. I en kølig kælder på 12-15 °C med 65 % RH yder samme maskine derfor betydeligt mindre end det tal, der står med stor skrift på kassen.

Når du sammenligner modeller, så sammenlign altid ved samme betingelse. Og når du vurderer, om en maskine er stor nok til dit rum, så tag udgangspunkt i det tal, der ligger tættest på dine faktiske forhold. Vi angiver begge værdier på alle produktsider netop af den grund.

Der findes ingen officiel regel for liter pr. kvadratmeter, men forhandlere og producenter bruger nogenlunde samme erfaringstal. Til små rum op til cirka 20 m² regnes med 10-12 liter pr. døgn (opgivet ved 30 °C/80 %). Til kældre og større rum regnes med 20-30 liter pr. døgn eller mere, afhængigt af hvor fugtigt rummet er, og hvor koldt det står.

Oversat til Dantherms sortiment betyder det, at en almindelig kælder på 40-80 m² typisk lander på en AD 935 eller AD 955 som mobil løsning, eller en CDF 40 som fast vægmonteret løsning. Større kældre, lagerrum eller lokaler med kraftig fugtbelastning peger mod AD 975, CDF 50 eller CDF 70. Til kirker og store, høje rum bruges AD 975 og AD 995, hvor rumvolumen mere end gulvareal afgør valget.

Er du i tvivl mellem to størrelser, så vælg den største. En affugter med hygrostat kører kun, når der er behov, så en stor maskine koster ikke mere i drift end en lille, når fugtniveauet er nået. Til gengæld når den målet hurtigere og holder det stabilt, selv i fugtige perioder.

Professionelt beregner man ikke ud fra areal, men ud fra fugtbelastningen. Dantherm bruger formlen W = ρ · V · n · (x₁ − x₂), hvor ρ er luftens massefylde (1,2 kg/m³), V er rumvolumen i m³, n er luftskiftet pr. time, og x₁ og x₂ er vandindholdet i udeluften og i den ønskede rumluft (kg vand pr. kg luft). Resultatet er den mængde vand, der skal fjernes pr. time, alene fordi der kommer ny, fugtig udeluft ind.

Oveni lægges fugt fra kilder i rummet: mennesker, vådt tøj, vand på gulve, fordampning fra en pool eller fugt der trænger ind gennem kældervægge. Dantherm anbefaler at regne med et minimumsluftskifte på 0,5 pr. time og at dimensionere efter det værste tilfælde, som i Danmark typisk er juli med varm og fugtig udeluft.

Metoden kræver, at du kender rumvolumen og et realistisk luftskifte. For et normalt tæt rum kan 0,5 bruges som udgangspunkt, mens utætte kældre, garager og bygninger med åbne riste kan ligge væsentligt højere. Vil du have hjælp til beregningen, så send os rumvolumen, temperatur og en beskrivelse af fugtkilderne.

Kælder på 60 m² med 2,2 m til loftet: Rumvolumen er 132 m³. Kælderen holdes omkring 15 °C og har sommerkondens. Her er en AD 935 eller CDF 40 typisk tilstrækkelig som permanent løsning på hygrostat, mens en AD 955 giver mere reserve, hvis kælderen også bruges til opbevaring af følsomme ting.

Sommerhus på 90 m², der står tomt om vinteren: Holdes huset på 8-10 °C, er fugtbelastningen moderat, men temperaturen presser ydelsen. En CDF 40 monteret centralt med fast afløb eller kondenspumpe er den løsning, der kører længst uden tilsyn. Falder temperaturen lavere, se guiden om kondens kontra adsorption.

Landsbykirke med 1.500-2.500 m³ rumvolumen: Kirker har stort volumen, høj fugt fra murværk og gulv, og periodevis opvarmning. Dantherms egne kirkecases er løst med en mobil model i CDT 60-klassen, som i dag afløses af AD 975. Blistrup Kirke, som vi har leveret til, fik netop en AD 975 anbefalet af Energitjenesten ud fra kirkens volumen. Vi hjælper gerne med tilsvarende vurdering.

Kapaciteten falder med temperaturen, og det skal indregnes. En maskine der er passende til en kælder på 18 °C, kan være for lille i samme kælder på 10 °C. Regn derfor med de tal, der er opgivet ved 20 °C/60 %, eller lavere, når du dimensionerer til kølige rum, og læg en reserve på 20-30 % oveni.

Er rummet meget fugtigt fra start, fx efter en vandskade eller i en kælder med opstigende grundfugt, er opgaven todelt. Først skal fugtniveauet bringes ned, og her er tiden vigtig: en for lille maskine kan tage uger om det, en større klarer det på dage. Derefter skal niveauet holdes, og her er hygrostaten vigtigere end kapaciteten.

Er rummet stort, kan to mindre maskiner give en bedre fordeling af den tørre luft end én stor, især hvis der er skillevægge eller søjler, der bremser luftstrømmen. I meget store rum og haller kan flere AD 995 eller kanalførte løsninger komme på tale. Kontakt os, så regner vi på det.

Den hyppigste fejl er at læse kapaciteten ved 30 °C/80 % og bruge den til en kælder på 12 °C. Den anden er at dimensionere efter gulvareal alene og glemme loftshøjde, gamle huse med tre meter til loftet har halvanden gang så meget luft som moderne huse på samme areal.

Den tredje er at undervurdere fugtkilderne. En kælder hvor der tørres tøj, en garage hvor der parkeres våde biler, eller et poolrum, hvor flere hundrede liter kan fordampe på et døgn, kræver langt mere end rummets størrelse antyder. Den fjerde er at glemme utætheder: åbne riste, utætte døre og luftskifte gennem revner betyder, at der hele tiden kommer ny fugtig luft ind, som også skal tørres.

Endelig glemmer mange at fugtproblemet ofte har en årsag, som en affugter ikke fjerner: dårligt fald væk fra huset, tilstoppede nedløb, manglende dræn. Affugteren håndterer symptomet og beskytter rummet, men de billigste liter er dem, der aldrig kommer ind. Få styr på begge dele, så bliver maskinen mindre og driften billigere.