Hygrostat og luftfugtighed — hvad skal affugteren stå på?

Relativ luftfugtighed, forkortet RH eller RF, angiver hvor meget vanddamp luften indeholder i forhold til det maksimale, den kan bære ved den aktuelle temperatur. 100 % betyder, at luften er mættet, og at fugten begynder at kondensere på overflader. 50 % betyder, at luften bærer halvdelen af, hvad den kunne.

Det vigtige ord er relativ. Varm luft kan bære meget mere vand end kold luft. Tager du luft på 20 °C og 50 % RH og køler den til 10 °C uden at fjerne vand, stiger den relative fugt til næsten 100 %. Det er præcis, hvad der sker, når varm sommerluft møder en kold kældervæg, eller når rumluften i et sommerhus køles ned om natten. Vandmængden er den samme, men den relative fugt stiger, og pludselig er der kondens.

Derfor er temperatur og luftfugtighed altid to sider af samme sag. Når du måler, så mål begge dele, og husk at det koldeste sted i rummet, typisk en ydervæg bag et skab, har højere relativ fugt end luften midt i rummet.

En hygrostat er til fugt, hvad en termostat er til varme. Du indstiller et setpunkt, fx 50 % RH. Når fugten i rummet ligger over setpunktet, starter affugteren. Når fugten er nede på setpunktet, stopper den. For at maskinen ikke skal tænde og slukke hele tiden, er der en hysterese på typisk et par procent: Dantherms CDF-serie arbejder med plus/minus 2 % omkring setpunktet og leveres fra fabrikken indstillet på 50 %, justerbart mellem 40 og 99 %.

Hygrostaten kan sidde i selve maskinen, hvor den måler luften ved indtaget, eller som en ekstern rumhygrostat placeret et repræsentativt sted i rummet. Den eksterne løsning er mere præcis i store rum, fordi den måler dér, hvor det betyder noget, og ikke lige ved den tørre udblæsning.

AD 9-serien styres fra et betjeningspanel, hvor setpunktet indstilles direkte, og kan suppleres med fjernovervågning, så du kan følge fugt og drift på afstand. Det er relevant i sommerhuse og kirker, hvor der ikke er nogen til at kigge på maskinen til daglig.

I opholdsrum er 40-60 % RH det almindelige komfortinterval. Under 40 % bliver luften tør for slimhinder og træmøbler, over 60 % begynder støvmider og skimmel at få bedre vilkår. Har du allergikere i huset, anbefales det at ligge i den lave ende, under 45 %.

I kældre anbefaler Bolius under 40-45 % om vinteren og under 60-65 % om sommeren, og aldrig over 75 % ved vægge og i hjørner. Kælderen bør samtidig holdes på 15-18 °C, og der bør være mindst 5 cm luft bag reoler og skabe op ad ydervægge. Et setpunkt på 50-55 % på affugteren er et godt udgangspunkt for de fleste kældre; det holder overfladerne trygt under grænsen uden at maskinen kører mere end nødvendigt.

I et sommerhus, der står tomt om vinteren ved 8-10 °C, er 50-55 % ligeledes et fornuftigt niveau. Gå ikke længere ned end nødvendigt: hver procent lavere koster driftstid, og målet er at forhindre skimmel og lugt, ikke at tørre huset ud.

Kirker og museer har et andet mål end boliger. Her er for tørt lige så skadeligt som for fugtigt. Nationalmuseets kirkekonsulenter beskriver, at for tør luft giver udtørringsskader på træinventar, prædikestole og altertavler, mens for fugtig luft giver skimmel og borebiller. Kalkmalerier er særligt følsomme over for svingninger, fordi salte krystalliserer og skaller malingen af. Rådet er derfor et moderat niveau, typisk omkring 60-65 % RH, og først og fremmest et stabilt niveau uden store udsving. Kirke.dk nævner 60-70 % som det anbefalede interval, og Dantherms kirkecases lander på 60-65 %.

Har kirken kalkmalerier eller fredet inventar, så tal med Nationalmuseets kirkekonsulenter eller Kirkeministeriets varme- og energikonsulent, før affugtningen sættes i gang. Affugtning er det rigtige værktøj, men niveauet skal fastlægges sammen med dem, der kender inventaret.

I poolrum angiver Dantherm cirka 50 % RH om vinteren og op til 60 % om sommeren, med en lufttemperatur 1-2 °C over vandtemperaturen. Højere fugt giver kondens og korrosion i bygningen, lavere fugt øger fordampningen fra bassinet og dermed energiforbruget.

Et hygrometer er det billigste værktøj i hele fugtsagen, og det bør du have, før du køber affugter. Vælg et digitalt hygrometer med temperatur, gerne et der logger over tid, så du kan se døgn- og ugesvingninger frem for et enkelt øjebliksbillede. Placér det i det rum, du er bekymret for, i højde med opholdszonen og ikke lige ved en radiator, et vindue eller affugterens udblæsning.

Mål gennem mindst en uge, gerne en måned, før du konkluderer. Fugt i kældre topper om sommeren, fugt i sommerhuse om vinteren, og et enkelt tal på en tør dag siger ingenting. Nationalmuseet anbefaler menighedsråd at anskaffe dataloggere til løbende overvågning af kirkens klima af netop den grund.

Kalibrér hygrometret et par gange om året, billige sensorer kan drive flere procent. Og husk, at maskinens egen visning måler ved indtaget, hvor luften typisk er lidt tørrere end ved den kolde ydervæg. Har du et konkret problemsted, så mål dér.

Ja. I boliger giver for tør luft tørre slimhinder, statisk elektricitet og revner i træmøbler og gulve. Under 40 % er der sjældent nogen gevinst at hente, og maskinen bruger meget strøm på de sidste procent. I kirker og museer er for tørt direkte skadeligt for inventar og kalkmalerier, og her er et stabilt niveau vigtigere end et lavt.

Efter en vandskade gælder en særlig regel: udtørringen skal stoppe, når materialerne er tørre, ikke fortsætte, til de er knastørre. Bolius angiver, at gulve og vægge typisk er tørre ved 12-15 % materialefugt, og at man ikke skal tørre længere ned end det. Overtørring kan give revner og skader i træ og krympning i andre materialer.

Hygrostaten er løsningen på det hele. Sæt setpunktet ud fra rummets brug, som beskrevet ovenfor, og lad maskinen holde niveauet. Så affugter du hverken for lidt eller for meget, og du betaler kun for den drift, der reelt er behov for. Er du i tvivl om setpunktet til dit rum, så spørg os.