Kondensaffugter eller adsorptionsaffugter — sådan vælger du
De to affugtertyper løser samme opgave på hver sin måde. Temperaturen i rummet afgør næsten altid, hvilken der er den rigtige. Her får du forskellen i klart sprog og en enkel regel til valget.
Sådan virker en kondensaffugter
En kondensaffugter arbejder efter samme princip som et køleskab. En ventilator trækker den fugtige rumluft ind over en kold flade (fordamperen). Når luften køles ned under sit dugpunkt, kan den ikke længere bære al vanddampen, og fugten sætter sig som dråber på fladen. Vandet løber ned i en bakke og videre til en tank, et afløb eller en indbygget pumpe.
Derefter passerer luften en varm flade (kondensatoren), hvor den varmes op igen, før den blæses tilbage i rummet. Resultatet er, at luften kommer tørrere og en anelse varmere ud, end den kom ind. Al den strøm maskinen bruger, ender som varme i rummet, og oveni kommer den varme, der frigives, når damp bliver til vand.
Dantherms AD 9-serie (mobile modeller), CDF-serien (vægmonterede) og CDP-serien (poolaffugtere) er alle kondensaffugtere. De er enkle at opstille, kører på almindelig 230 V og har lavt energiforbrug pr. liter fjernet vand, så længe rummet er tempereret.
Sådan virker en adsorptionsaffugter
En adsorptionsaffugter køler ikke luften. I stedet ledes rumluften gennem en langsomt roterende rotor, der er belagt med et hygroskopisk materiale, typisk silicagel. Materialet binder vanddampen direkte fra luften, uden at der dannes kondens.
For at rotoren ikke mættes, blæses en mindre delstrøm af opvarmet luft gennem en sektion af rotoren. Varmen driver fugten ud af materialet igen, og den våde regenereringsluft føres ud af rummet gennem en slange. Rotoren er dermed klar til at optage ny fugt.
Fordi processen ikke afhænger af et dugpunkt, virker adsorption også ved lave temperaturer og kan tørre luften ned til meget lave fugtniveauer. Ulempen er, at opvarmningen af regenereringsluften koster energi. I fugtige og varme miljøer kan en adsorptionsaffugter derfor bruge flere gange mere strøm end en kondensaffugter for at fjerne samme mængde vand. Adsorptionsmodeller er typisk også mere støjende.
Temperaturen afgør valget
Den enkle regel er: kondens til tempererede rum, adsorption til kolde rum. Dantherm angiver selv, at kondensaffugtning er mest energieffektiv over cirka 8 °C og over 40 % relativ luftfugtighed, mens adsorption bruges ved lave temperaturer eller når fugten skal meget langt ned.
Dantherms kondensmodeller har konkrete arbejdsområder. AD 9-serien kører fra 5 til 30 °C, CDF 40-50-70 fra 3 til 32 °C og CDP-serien fra 10 til 36 °C. Under den nedre grænse stopper maskinen elektronisk, og allerede omkring 8-10 °C falder ydelsen mærkbart, fordi luften indeholder mindre vand, og fordamperen begynder at rime til. Maskinerne har automatisk afrimning, men tiden brugt på afrimning er tid uden affugtning.
En adsorptionsaffugter som TTR-serien arbejder ned til minus 15 °C. Står rummet frostkoldt om vinteren, uden mulighed for at holde det let opvarmet, er adsorption det rigtige valg. Er rummet blot køligt, altså over cirka 8-10 °C det meste af tiden, er kondens næsten altid billigere i drift.
Energiforbrug og driftsøkonomi
Kondensaffugtere er de mest energieffektive, når betingelserne er til det. Dantherm opgiver et specifikt energiforbrug for CDF 40 på 0,50 kWh pr. liter fjernet vand ved 20 °C og 60 % RH, og for CDF 70 på 0,52 kWh pr. liter. Det tal falder yderligere, når rummet er varmere og fugtigere, fordi der så er mere vand at hente i hver kubikmeter luft.
Adsorption har ikke den samme fordel. Fordi rotoren skal regenereres med varm luft, ligger energiforbruget pr. liter typisk højere, og Dantherm nævner, at det kan være 3-4 gange højere i varme og fugtige miljøer. Til gengæld yder adsorptionsaffugteren stabilt ned i minusgrader, hvor kondensmaskinen slet ikke kører.
Regn derfor på det konkrete rum og ikke på et gennemsnit. En kold, uopvarmet garage om vinteren og en tempereret kælder om sommeren er to helt forskellige opgaver. Vil du kende dit forventede forbrug i kWh, kan du bruge fremgangsmåden i vores guide om strømforbrug og gange med din aktuelle elpris.
Typiske valg pr. rumtype
Kælder og krybekælder: I en almindelig kælder, der holdes over 8-10 °C, vælges kondens, fx en vægmonteret CDF 40 eller CDF 50 med fast afløb. En kold krybekælder eller uisoleret kælder, der følger udetemperaturen om vinteren, peger mod adsorption.
Sommerhus: Holdes huset frostsikret på 5-8 °C hele vinteren, ligger man lige på grænsen. Kondens virker, men med reduceret ydelse. Hæves temperaturen lidt, eller er huset lunt i de perioder hvor fugtbelastningen er størst, er kondens det enkleste valg. Står huset helt uden varme, er adsorption sikrere.
Kirke: Kirker der holdes over 10 °C, bruger typisk mobile kondensaffugtere som AD 9-serien. Kolde, periodevist opvarmede kirker med temperaturer på 8 °C og derunder er et kendt eksempel på adsorption i praksis. Vandskade og byggeri: Kondens ved normale temperaturer, adsorption i kolde faser eller når materialer skal tørres meget dybt. Pool: Altid kondens, fordi rummet er varmt og fugtigt, her er CDP-serien lavet til opgaven.
Sådan vælger du i praksis
Start med at måle. Et hygrometer med temperatur i rummet gennem et par uger fortæller dig, hvor koldt der reelt bliver, og hvor højt fugten stiger. Det er de to tal, valget hviler på.
Stil dig selv tre spørgsmål. Kommer rummet under cirka 8 °C i længere perioder om vinteren? Skal luftfugtigheden ned under 40 %? Er der 230 V og et sted, hvor kondensvand kan ledes hen? Svarer du nej til de to første og ja til det sidste, er en kondensaffugter fra Dantherm det oplagte valg. Svarer du ja til en af de to første, bør adsorption overvejes.
Er du i tvivl, så beskriv rummet for os: størrelse, temperatur vinter og sommer, hvad rummet bruges til, og om der er afløb. Så vender vi tilbage med en konkret anbefaling af model, placering og afløbsløsning. Vi rådgiver, leverer og opstiller Dantherm-affugtere i hele Danmark.



